Plat eller krone

Tilføj til websted Metainformation

Andre værktøjer

Simulator til at slå plat og krone

Simulator til at slå plat og krone

At kaste en mønt op i luften er en af de mest udbredte metoder, som folk benytter sig af, når der skal træffes en beslutning eller afgøres en tvist.

Metoden går ud på, at en mønt som regel har to forskellige sider, og efter at være kastet op i luften lander den på en af dem. Den deltager, der forudsiger, hvilken side mønten vil lande på, bliver vinderen.

Historien om møntkast

Historiske undersøgelser har vist, at møntkast allerede blev praktiseret i det gamle Rom. Indbyggerne i Romerriget spillede et spil kaldet "Navia aut Caput", som på latin betyder "Skib eller hoved". Spillets formål var at gætte, hvilken side mønten ville lande på: bagsiden, der var dekoreret med et skib, eller forsiden, hvor kejserens portræt var afbildet.

Men et lignende spil var også populært i det gamle Grækenland. Forskellen var, at man i Hellas ikke brugte mønter, men i stedet kastede muslingeskaller, hvor den ene side var smurt med harpiks. Spillet blev kaldt "Ostra Kinda", og skallerne var symbolsk forbundet med en tid på dagen – dag eller nat.

Senere blev det græske spil adopteret af briterne. I århundreder var et spil ved navn "Cross and Pile" populært i England, hvor en mønt blev slået op i luften ved at ramme den med kanten af en anden mønt. Deltagerne observerede og forsøgte at gætte, hvilken side der ville lande opad.

Dette spil forblev populært i England i lang tid og var kendt som "Cross and Pile", da en af møntens sider havde et indgraveret kors. I det moderne Storbritannien er interessen for møntkast stadig intakt, selvom navnet har ændret sig til "Heads or Tails". Dette navn refererer til de billeder, der pryder britiske mønter, såsom den heraldiske løve, der løfter sin forpote og hale på en 10-pence mønt.

Dette princip forbliver også uændret i det populære russiske spil "Орлянка" eller "Ørn og tal". I Rusland fik spillet sit navn fra ørnen, der er afbildet på møntens forside. Udtrykket "tal" bruges på russisk til at betegne den side af mønten, hvor dens pålydende værdi er angivet.

Møntkastning har også fundet vej til Australien, men der har de en lidt anderledes tradition: i stedet for én mønt kaster de to mønter med en værdi af en halv penny.

Interessante fakta

Møntkastning er blevet så udbredt, at der findes mange interessante historier forbundet med det.

  • Borgmestervalget i den filippinske by San Teodoro (Oriental Mindoro) endte uafgjort i anden runde, da begge kandidater fik det samme antal stemmer. For at afgøre vinderen besluttede man at kaste en mønt. Det mest interessante var, at både kandidaterne og vælgerne accepterede resultatet som retfærdigt og lovligt.
  • Der findes en officiel dag for dem, der træffer beslutninger ved hjælp af møntkast. Denne dag fejres den 8. februar og kaldes "Møntkastets Dag". De, der skabte denne dag, mener, at det at kaste en mønt er mere end blot en leg – de ser det som en skæbnebestemt handling.
  • I den canadiske by Toronto blev det ved hjælp af møntkast besluttet, hvilken virksomhed der skulle vinde et udbud om at male vejstriber på 1605 kilometer af byens gader.
  • Tv-rettighederne til finalen i den australske fodboldliga i 2007 blev afgjort på forhånd gennem møntkast. De konkurrerende tv-stationer, Seven og Ten, lod en mønt bestemme, og "Ten" vandt retten til at sende finalen!
  • Ved lokale og nationale valg i Storbritannien kan en afgørelse i tilfælde af stemmelighed træffes ved at trække en strå, vælge det højeste kort fra en kortbunke eller ganske enkelt kaste en mønt.
  • Der er en minimal sandsynlighed for, at en mønt lander på sin kant efter et kast – oddsene er cirka 1 ud af 6000.

Gennem årene er møntkast gået fra at være en simpel underholdning til at blive en af de mest pålidelige og upartiske måder at træffe en beslutning på. Dette skyldes, at korrekt udført møntkast næsten eliminerer enhver mulighed for manipulation og sikrer et virkelig neutralt resultat.

Sådan slår du plat og krone online

Sådan slår du plat og krone online

Mekanikken ved at kaste en mønt er meget enkel. Den mest almindelige metode er den traditionelle: mønten kastes op i luften, hvor den roterer flere gange. Derefter lander mønten enten på jorden, eller kasteren griber den og placerer den på håndryggen for at vise resultatet. Hvem der repræsenteres af forsiden, og hvem der repræsenteres af bagsiden, afgøres lige før kastet.

Eksempler på brug af møntkast i livet

Brugen af denne metode har ingen grænser, men vi støder ofte på møntkast i følgende situationer.

Spil

Det antikke græske Ostra Kinda, det romerske Navia aut Caput, det russiske "Орлянка" og det britiske Heads or Tails har alle det samme grundprincip med kun små variationer. Men spillets essens forbliver den samme: spilleren gætter enten korrekt, hvilken side af mønten der vil vende opad, eller tager fejl.

Væddemål

Når økonomisk interesse tilføjes til den legende interesse, bliver møntkast en klassisk form for hasardspil, hvor resultatet enten kan bringe gevinster eller tab.

Et eksempel på denne udvikling er det australske spil Two-up (Swy). Deltagerne og tilskuerne satser på specifikke kombinationer. Derefter placerer spilleren mønter på en træplade og kaster dem op i luften. Målet er at få begge mønter til at lande med forsiden opad. Hvis begge mønter lander med bagsiden opad, overgår turen til den næste spiller. En dommer sørger for, at reglerne bliver overholdt.

Væddemål og aftaler

Folk har en naturlig tendens til at diskutere og lave væddemål. Møntkast er en af de enkleste og mest objektive måder at afgøre en uenighed på en fredelig måde.

Lodtrækning

I mange sportsgrene, især holdsport, er det nødvendigt at bestemme, hvilket hold der starter. For at løse dette bruges den enkleste og mest pålidelige metode – lodtrækning, altså møntkast. Hvert hold får tildelt en side, og det hold, der vinder lodtrækningen, får lov til at starte spillet.

Det er værd at bemærke, at et heldigt møntkast kan øge et holds vinderchancer betydeligt.

Emotionel analyse

Den berømte østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud mente, at den vigtigste betydning af et møntkast ikke lå i selve resultatet, men i den måde, vi reagerer på det.

Freud sagde, at vi ikke bør blindt følge møntens beslutning, men snarere være opmærksomme på vores følelser ved resultatet. Følte vi glæde? Eller skuffelse? Disse reaktioner kan hjælpe os med at forstå vores sande ønsker og træffe den rigtige beslutning uden nødvendigvis at følge møntens resultat.

Virkelige eksempler

Nogle gange har et møntkast ikke kun påvirket en enkelt begivenhed, men også ændret historiens gang. Her er nogle velkendte eksempler.

Den første flyvning

De berømte brødre Wilbur og Orville Wright brugte et møntkast til at afgøre, hvem der skulle foretage den første flyvning med deres fly. Wilbur vandt møntkastet, men hans forsøg den 14. december 1903 mislykkedes – han styrtede ned i sandet.

Efter reparation af flyet fik Orville sin chance. Denne gang lykkedes flyvningen, og den 17. december 1903 blev dagen, hvor et menneske for første gang fløj i et fly.

Navngivningen af Portland

Navnet på byen Portland i Oregon blev bestemt ved et møntkast. To bosættere, Asa Lovejoy og Francis Pettygrove, besluttede sig for at kaste en mønt to ud af tre gange for at bestemme, hvem der skulle navngive byen. Pettygrove vandt og navngav byen efter sin hjemby, Portland i Maine.

Den kobbermønt, der blev brugt til denne beslutning, blev præget i 1835 og opbevares stadig på Oregon Historical Museum under navnet "Portland Penny".

Ritchie Valens’ død

Den 3. februar 1959 – kendt som "The Day the Music Died" – omkom den berømte amerikanske musiker Ritchie Valens i et flystyrt over Iowa. Sammen med ham var de fremadstormende rockstjerner Giles Perry "Big Bopper" Richardson og Buddy Holly. Flyet fløj ind i en storm og styrtede ned kun 8 km fra lufthavnen.

Få ved, at Valens oprindeligt ikke skulle have været med på flyet. Hans plads var tiltænkt guitaristen Tommy Allsup, men et møntkast afgjorde, at det var Valens, der skulle tage turen.

Disse eksempler viser, hvordan møntkast har været en del af mange kulturer gennem historien. Næsten enhver person har på et tidspunkt truffet en beslutning ved at kaste en mønt.