Simulator til at slå plat og krone

At kaste en mønt op i luften er en af de mest udbredte metoder, som folk benytter sig af, når der skal træffes en beslutning eller afgøres en tvist.
Metoden går ud på, at en mønt som regel har to forskellige sider, og efter at være kastet op i luften lander den på en af dem. Den deltager, der forudsiger, hvilken side mønten vil lande på, bliver vinderen.
Historien om møntkast
Historiske undersøgelser har vist, at møntkast allerede blev praktiseret i det gamle Rom. Indbyggerne i Romerriget spillede et spil kaldet "Navia aut Caput", som på latin betyder "Skib eller hoved". Spillets formål var at gætte, hvilken side mønten ville lande på: bagsiden, der var dekoreret med et skib, eller forsiden, hvor kejserens portræt var afbildet.
Men et lignende spil var også populært i det gamle Grækenland. Forskellen var, at man i Hellas ikke brugte mønter, men i stedet kastede muslingeskaller, hvor den ene side var smurt med harpiks. Spillet blev kaldt "Ostra Kinda", og skallerne var symbolsk forbundet med en tid på dagen – dag eller nat.
Senere blev det græske spil adopteret af briterne. I århundreder var et spil ved navn "Cross and Pile" populært i England, hvor en mønt blev slået op i luften ved at ramme den med kanten af en anden mønt. Deltagerne observerede og forsøgte at gætte, hvilken side der ville lande opad.
Dette spil forblev populært i England i lang tid og var kendt som "Cross and Pile", da en af møntens sider havde et indgraveret kors. I det moderne Storbritannien er interessen for møntkast stadig intakt, selvom navnet har ændret sig til "Heads or Tails". Dette navn refererer til de billeder, der pryder britiske mønter, såsom den heraldiske løve, der løfter sin forpote og hale på en 10-pence mønt.
Dette princip forbliver også uændret i det populære russiske spil "Орлянка" eller "Ørn og tal". I Rusland fik spillet sit navn fra ørnen, der er afbildet på møntens forside. Udtrykket "tal" bruges på russisk til at betegne den side af mønten, hvor dens pålydende værdi er angivet.
Møntkastning har også fundet vej til Australien, men der har de en lidt anderledes tradition: i stedet for én mønt kaster de to mønter med en værdi af en halv penny.
Interessante fakta
Møntkastning er blevet så udbredt, at der findes mange interessante historier forbundet med det.
- Borgmestervalget i den filippinske by San Teodoro (Oriental Mindoro) endte uafgjort i anden runde, da begge kandidater fik det samme antal stemmer. For at afgøre vinderen besluttede man at kaste en mønt. Det mest interessante var, at både kandidaterne og vælgerne accepterede resultatet som retfærdigt og lovligt.
- Der findes en officiel dag for dem, der træffer beslutninger ved hjælp af møntkast. Denne dag fejres den 8. februar og kaldes "Møntkastets Dag". De, der skabte denne dag, mener, at det at kaste en mønt er mere end blot en leg – de ser det som en skæbnebestemt handling.
- I den canadiske by Toronto blev det ved hjælp af møntkast besluttet, hvilken virksomhed der skulle vinde et udbud om at male vejstriber på 1605 kilometer af byens gader.
- Tv-rettighederne til finalen i den australske fodboldliga i 2007 blev afgjort på forhånd gennem møntkast. De konkurrerende tv-stationer, Seven og Ten, lod en mønt bestemme, og "Ten" vandt retten til at sende finalen!
- Ved lokale og nationale valg i Storbritannien kan en afgørelse i tilfælde af stemmelighed træffes ved at trække en strå, vælge det højeste kort fra en kortbunke eller ganske enkelt kaste en mønt.
- Der er en minimal sandsynlighed for, at en mønt lander på sin kant efter et kast – oddsene er cirka 1 ud af 6000.
Gennem årene er møntkast gået fra at være en simpel underholdning til at blive en af de mest pålidelige og upartiske måder at træffe en beslutning på. Dette skyldes, at korrekt udført møntkast næsten eliminerer enhver mulighed for manipulation og sikrer et virkelig neutralt resultat.